Kongemordet i Finderup Lade - Forfatters bemærkninger Bogens indhold Bemærkninger Forfatterens efterfølgende kommentarer, kapitelopdelt - Ajourført 22/8 2008 Side 56 Side 26/56/59 Side 74 mfl. Side 84 Side 107-110 Side 56 Nederst på side 56 er det anført, at Stig Andersen muligvis trådte fra som marsk sammen med Uffe Nielsen Neb 1278, men han anføres dog i DRB 2,3,7 af 17. juli 1281 med titel af marsk sammen med drost Peder og grev Jakob. Efter håndfæstningen var det under alle omstændigheder Lars Thygesen, der i 1283 var anført som marsk, jævnfør side 60, så det afgørende i bogens sammenhæng er, at Stig Andersen først genindtrådte som marsk sammen med Uffe Neb i 1283/84, som konkluderet på side 56. Side 26/32/56/59 Det er efterfølgende konstateret, at fire årstal ved det afsluttende årstalscheck er blevet rettet forkert. På side 26 skulle 1265 være skrevet 1165, på side 32 skulle 1942 være 1242, på side 56 skulle 1276/76 være skrevet 1275/76 og på side 59 skulle 1982 være skrevet 1282. De fire fejl er ikke meningsforstyrrende, da de giver sig selv ud fra sammenhængen. Der er derfor ikke foretaget indlæg i 1. oplag, da der ikke er fundet andre fejl i den forbindelse. Side 74 Lübeck og de øvrige stæder er i bogen flere steder for enkelhedens skyld benævnt som Hansestæder - det fællesnavn, vi kender dem under - da disse frie handelsstæder allerede på Erik Klippings tid begyndte at optræde sammen som en gruppe (hanse). Forbundets formelle beslutningsorgan, "Hansedage", opstod først i 1356. Side 84 Til side 84 kan det tilføjes, at et kvindeeventyr - som Jens Grand muligvis hentyder til - teoretisk kan være årsagen til, at kongen overnattede uden en tilstrækkelig vagtstyrke. Flere af 1800-tallets skuespilforfattere antydede en sådan forklaring, som dog på ingen måde er underbygget. Side 107-110 Det er i en diskussion om bogen blevet hævdet, at Knud den Stores vederlov gav marsken ret til at anvende egne folk til at sværge sig fri, men det må være en misforståelse. Vederloven kendes fra Svend Aggesen, som fortalte, at hvis to mand fra anklagedes egen fjerding med hånden på biblen svor, at anklagede var skyldig i råd mod kongen, skulle han dømmes fra livet og hans gods skulle inddrages. Hvis de ikke ville sværge, kunne han klare sig fri af anklagen ved jernbyrd. Det er altså den omvendte mekanisme, som blev forældet ved jernbyrdens bortfald. Hvad der i mellemtiden har været gældende - fx ved mordet på Erik Plovpenning - blev under alle omstændigheder afløst af den omtalte forordning om majestætsforbrydelse af 1276, hvorfor den gamle vederlov ikke er behandlet. Til top