"Drot og Marsk" og historietraditionen

I 2006 blev Peter Heises og Chr. Richardts opera "Drot og Marsk" udpeget til den danske "kulturkanon for partiturmusik" som eneste danske 1800-tals opera. Som kunstværk er operaen med sine ubestridelige musikalske og tekstmæssige kvaliteter blevet den mest populære danske eksponent for en operastil, som stadig står i høj kurs.

Operaen har imidlertid også en helt anden dimension. Uanset at den først kom frem i 1878, står den for os som en sen eksponent for den nationalromantiske genre, der dominerede fra slaget på Rheden i 1801 frem til tabet af Sønderjylland i 1864. Værket er tilmed kulminationen på den folkelige tradition omkring Danmarkshistoriens mest omdiskuterede mord - mordet i Finderup Lade. Gennem folkeviserne, 10 skuespil og Ingemanns romaner opstod en tradition så stærk, at historien snarere blev kendt gennem disse værker og "Drot og Marsk" end gennem historikernes værker. Omvendt sikrede en så velkendt historie publikums medleven i operaen.

I reaktion mod traditionen gjorde historikerne i 1930'erne marsken til offer for et justitsmord, men operaen levede videre i bedste velgående, da man ikke kunne fastslå et alternativ. Kan operaen også overleve en opklaring af mordet med et politisk motiv i stedet for det traditionelle middelalderlige æresdrab - eller fører det til, at vi skal se instruktører amputere værket for at adskille handlingen fra historien?

Heldigvis spillede værkets to skabere på flere folkevisetraditioner. Mordet var efter al sandsynlighed en sammensværgelse med plads også til individuelle motiver - og dermed til bred kunstnerisk udfoldelse. Bogen "Kongemordet i Finderup Lade" præsenterer en mulig historisk forklaring på mordet - og følger derefter kunstnernes folkelige tradition. Vil kulturkanonens opera kunne overleve en sådan opklaring?




Kongemordet i Finderup Lade

"Kongemordet i Finderup Lade"
Et muligt motiv
og dets sammenhæng med traditionen.