I "Bosa Saga og Herrauds", som er nedskrevet i 1300-tallet, er der indsat en runerække med navnene på seks fremmede. Navnene er skrevet i kode, og man opfordres i saga-teksten til at decifrere rækken af runer og tallignende tegn. Det bekræfter i kombination med Hervararsagas Gestumblindi-dialog og Rökstenens egen anerkendte kodeskrift, at det er realistisk at tolke Rökstenens tekst som gåder og kodet tekst - således som Rökstenens løsning er præsenteret i appendix. Den svenske sprogprofessor Bo Ralph har annonceret en artikel, hvorhan bekræfter, at stenen må indeholde gåder, men han ændrer på oversættelsen og mener, at der er tale om kosmisk filosofi.
Det synes at stå klart, at familienavnet "jgOldiga", som forbinder stenens herulske slægt med familieguderne i påkaldelsen, har samme sproglige baggrund som "Ynglinge" (dvs. "Yngves slægt"), nemlig "IngvaldR".
Forskere har tidligere påpeget talmagi med anvendelse af tallene 16 og 24. Det er særligt påfaldende omkring de kodede runelinier med påkaldelsen, som hver består af 24 runer - sandsynligheden herfor er under 0,01%. Selv om forfatteren ikke påviser anvendelse af talmagi generelt, danner 24-tegns-linierne i "gudepåkaldelsen" (Gåde 14-16) en overskrift og præcis ramme omkring Gåde 12-13, som indeholder kenningene og talgåderne om valkyrier, einherjar og Valhalla - altså en "gudernes indgang" til "bønnen" i stedet for gennem forsidens familiehistorie. Der er påvist en parallel anvendelse af denne symbolik på samtidige gotlandske billedsten og et enkelt element kendes også fra en af de tidligere Lister-sten.
Der er efterfølgende fundet samtidige paralleller til Varins "navnematrix". Varin er sandsynligvis blevet inspireret til opstillingen af familienavnene i kolonner af den Porfyriske akrostik, som blev genopfundet af Alcuin og hans elever ved Karl den Stores hof i 780'erne. Her skrev man digte, hvor man både kunne læse i rækker og kolonner i en slags krydsord, så man f.eks. kunne skjule en bøn i en tekst (Peter Godman, "Poets and Emperors", 1987). Omtalen af Theodoriks rytterstatue viser, at Varins hjælpere havde kendskab til kulturen ved Karl den Stores hof. Stenen skal sandsynligvis tillige ses som den hedenske konges modstykke til den truende kristne kultur, da frankerne truede Norden allermest.
