Danerkongerne fra Lejre

Arkæologi og skriftlige kilder peger i dag entydigt på Lejre
som danernes kultiske centrum og kongeslægtens stamsæde.


Alt tyder på, at Jelling var en spektakulær magtmanifestation rejst af Harald Blåtand i "nyvundet" land - et symbolsk mindesmærke og et anlæg, som kunne imponere udsendinge fra Tyskland og fra de nye jyske undersåtter, der blev modtaget her. Ingen kilder peger på andet og mere, og der er intet spor af et forudgående høvdingesæde.

Danmarks sagnhistorie blev - med rette - draget i tvivl ved kildekritikken sidst i 1800-tallet med Kristian Erslev som nestor. Desværre endte efterfølgere som Erik Arup i den modsatte grøft - måske drevet af politisk indignation. Drages konsekvensen af de sidste 30 års arkæologi og kildekritik, viser det sig, at disse efterfølgere har ført os på vildspor i bl.a. spørgsmålet Lejre / Jelling, som er aktuelt som følge af de seneste kostbare formidlingsprojekter.

Danerkongerne fra Lejre baseres på historiske kilder og arkæologi, der inden for disse rammer suppleres og forklares med rekonstruerede sagn fra Danernes Sagnhistorie (2004).
Hardeknuds, Gorms og Harald Blåtands ceremonihal
Danerkongerne fra Lejre (PDF) 391s. Resumé 500-970 15s. Foredrag Retur til forside
Danmarks historie 500-970 ultrakort:
"Danerkongerne fra Lejre" fortæller om historie, arkæologi og sagn siden 500-tallet. I 548 kom en herulsk deputation tilbage fra den Skandinaviske Halvø, så to byzantinske historikere få år efter kunne fortælle, at de toptrænede herulske lejesoldater omkring 512 passerede danernes "nationes" og slog sig ned på den Skandinaviske Halvø. 512-548 var herulerne, der havde for vane at plyndre deres naboer, blevet drevet videre af danerne i Østdanmark - antageligt fordi danernes stammer gik sammen mod herulerne. Danerne blev nu pludselig kendt i Konstantinopel, Ravenna, Franken og England - og der syntes at opstå 3 kendte sagnkredse om danerne, som i forskellige udgaver fylder 40% af Saxos 9 sagnhistoriske bøger.

Senest i 700-tallet førte truslen fra frankernes fremtrængen mod nord til, at en gruppe daner fra øst tog magten ved Dannevirke som syddaner - øjensynligt fordi danerne havde fået sømagten i den vestlige Østersø og Bælthavet. De gik muligvis i alliance med jyder. Fra den tid begynder arkæologi og europæisk historie at erstatte sagnhistorien. Danerne holdt skansen og oprettede den internationale handelsby, Hedeby. Terroragtige vikingeangreb mod frankernes kyster blev en uofficiel del af deres politik.

En periode brændte vikingekongerne krudtet af i Franken og England og glemte hjemlandene, indtil Gorm og Harald Blåtand samlede Danmark - ikke som fremmede opkomlinge, som antiroyalistiske historikere helst har villet fremstille det, men som efterkommere af den sagnomspundne sjællandske vikingekonge, Regnar Lodbrog. Hans formodede far, Sigifred II, var i frankernes annaler nevø af syddanernes kong Godfred og antageligt dattersøn af Sigifred I. Den "opblæste kong Sigifred", som denne hed i et frankisk digt fra 782, må have afløst annalernes gamle kong Harald (Hildetand?). I de nordiske sagaer om Lejres nu sekundære konger var Sigurd I og II sammenblandet til Sigurd Ring - Harald Hildetands banemand.

Analyser på grundlag af de seneste årtiers kildekritik peger på, at det er fra denne slægtsgren, at nutidens kongeslægt stammer. Sjællandske Gorm tilbageerobrede Hedeby, som var tabt på grund af dansk opløsning, og han sikrede antagelig bl.a. ved ægteskab med den jyske jarledatter, Thyra, sønnen Harald magt over de mere eller mindre selvstændige jyske lande, som synes at have været mere åbne over for kristendommen end Gorm. Harald kunne i Jelling rejse sit imponerende monument til minde om samlingen og kristningen af Danmark ved symbolsk brug af forældrenes grave - men det ændrer ikke på, at den omrejsende kongeslægt i alle de foregående 500 år havde bevaret ceremonihallen i Lejre som danernes kultiske centrum og slægtens stamsæde - indtil man som kristne flyttede aktiviteterne ned til fjorden ved Roskilde.

En enkel forklaring i forhold de ekvilibristiske krumspring, som skulle forklare 1900-tallets forvirrede og luftige påstande - og dertil harmonerer den med arkæologien!

Artiklen i "Siden Saxo" 2016-1, "Harald Blåtands slægt" uddybes i bogens Kapitel 17, som særskilt kan trækkes ud nedenfor. I den forbindelse er problematikken omkring Lejre - Jelling behandlet i et kort uddrag og i plancher.
Harald Blåtands slægt 39s. Sammendrag Lejre-Jelling 2s. Plancher alene Kontakt: troels@brandt.mail.dk, 20 94 00 56
Problematikken omkring omvæltningerne i 500-tallet og den indledende fordrivelse af herulerne er uddybet i nedenstående:
Herulerne The Lister stones and the Heruls