Rørvig Naturfredningsforening
Vælg:
Forside
Forening
Bestyrelse
Gen.fors.
Orientering
Natur
Ejendom
Historie
Bogen
Turforslag
Billeder
Links

Ajour
2/10 2010

Rørvig Naturfredningsforening - Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn
Protestindsamling - Lodsoldermandsgården - Oktober 2010:
Odsherred Kommunes byråd har 25/9 2010 vedtaget et forslag til Lokalplan for Rørvig, hvor man placerer en række byggefelter i Lodsoldermandsgårdens have, som er fredet ved tinglyst offentlig fredningsdeklaration af 27/2 1946 mod ”yderligere bebyggelse under hvilkensomhelst form”. Formanden for Miljø- og Klimaudvalget, Annelis Stamm (SF), foreslår i en mindretalsudtalelse med støtte fra SF, Odsherredlisten og et flertal i Venstre, at man alene tillader genopførelse af en længe bag gården, som brændte i 1850’erne, da en sådan tilbygning anses for at være i overensstemmelse med fredningsdeklarationen. Det vil naturligvis ske under fredningsmyndighedernes overvågning. Herved vil Lodsoldermandsgården f.eks. få mulighed for mere moderne køkkenfaciliteter. Det fremgår af de politiske udtalelser, at man vil lytte til meningerne i Rørvig i høringsperioden, som forløber i oktober og november 2010. Der forventes afholdt borgermøde på Sognegården den 15/11 2010 om lokalplanen.

Rørvig Naturfredningsforening og Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn er af den opfattelse, at det i forbindelse med høringen er nødvendigt at gennemføre den underskriftsindsamling, som blev indledt på foreningernes generalforsamlinger i august.

-----
Undertegnede protesterer hermed mod lempelse af restriktionerne for byggeri
på Lodsoldermandsgårdens grund som i Lokalplanforslag for Rørvig af 3/8 2010.
De tinglyste fredningsbestemmelser bør respekteres.

Navn
E-mail
Benyt sommerhusadressen, hvis der er flere adresser:
Adresse, postnr
 

Kun adressen vil fremgå af kvitteringen, men også navnet vil gå som mail til foreningens webmaster, der samler en liste med navne og adresser. Mailadressen er alene til afsenderkontrol og vil ikke blive brugt yderligere. Ønsker man ikke at benytte denne form, kan man alternativt tilslutte sig protesten pr. post til foreningens adresse eller som mail til webmaster troels@brandt.mail.dk.

Hvert familiemedlem bør deltage, men man kan naturligvis ikke deltage i begge foreninger, eller hvis man underskrev i august.