|
Main article | Structure (sheet) | Setup and encryption (sheet) | Links |
|
 Nedenfor opsummeres indholdet af den engelske hovedartikel, som oprindeligt er fra 2004. Udgangspunkt er denne enkle og logiske overordnede struktur for Rökstenen:
Gåde 1-13 er skrevet i samtidens Rök-runer, hvori indgår to hjælpestrofer skrevet i "fortidens versemål", fornyrdislag. De sidste 3 strofer er krypteret efter 6 forskellige metoder (se nyt forslag i figur). Kodeskift midt i runelinier synes markeret med de usædvanlige +tegn, som for restens vedkommende synes brugt til at markere opbrydningen af runelinier ved de 9 skjulte gåder. Hele teksten er opbygget som et slags selvbesvarende krydsord – med de komplicerede elementer bekræftet af paralleller i den frankiske stil, som udgik fra Karl den Stores Alcuin-skole i årtierne forinden. Herfra synes både kryptering og opsætning af tekst og runer at være inspireret. 
Teksten kan læses og fortolkes således: Den döde Vämod og hans slægt - (Rök-runer) Overskrift: Efter Vémód står dessa runor + men Varin skrev, faderen, efter den döde sonen. Det først +tegn markerer den sidste af de 9 manglende gåder, så den unummererede overskrifts anden linie bliver Gåde 11, når man afslutter læsningen af forsiden. Gåde 1: Jag säger det folkminne, vilka de 2 stridsbyten var, som 12 gånger blev tagna som stridsbyte, båda på en gång från man efter man. Da "12 gange" er ukendt for os, indebærer Gåde 1, at vi skal finde to sagnomspundne genstande, hvor pointen må være, at de altid følges ad. Svaret på gåden må være ”Goterkongens sværd Tyrfing, som skulle dræbe, når det blev trukket af skeden” (Hervararsaga). De kan med god vilje have skiftet ejer ved vold 6 gange, så finessen er 2x6, men vi kender jo i øvrigt ikke alle myter. ”Nu” (på stenens tid) sidder goterkongen Theodorik, som nordboerne kendte fra deres heltesagn, med sit magiske sværd i skeden på rytterstatuen i Aachen, hvortil den blev flyttet i 801 af Karl den Store (billede) - og det er netop det svar, vi finder skjult i Gåde 2. 
Gåde 2:Jag säger det som det 2’et, vem som för 9 släktled sedan miste livet hos Hreidgoterna och dog där till följd av sin skuld. Då rådde Þjóðríkr, den dristige, sjökrigarnes hövding över Hreiðhavets kyst. Nu sitter han rustad på sin häst, med sköld över axeln, den främste av märinger (Marika). Gåde 2 er en person, som døde hos goterne. Svaret er herulerkongen ”Hrodolphus”. Herulerne havde ved Tacitus' Marus-flod i Mähren et kongerige, som omtalte Theodorik i et brev i 507 tog under sin beskyttelse. I samme brev udråbte han deres konge til sin våbensøn. Dermed kunne 800-tallets sagnomspundne helt, Theodorik, kaldes den første af mähringer og søkrigere (østherulerne før og nu). Procopios fortalte i 553 om det videre forløb, at i 509 ignorerede kong Hrodulphus sine aftaler og gudernes varsler ved at angribe longobarderne. Resultatet blev et katastrofalt nederlag, hvor kongen selv blev dræbt, mens en stor del af hans slægt drog til den Skandinaviske Halvø, hvor de først slog sig ned ved göterne - hos hvem stenen senere blev rejst. Bedre historisk dokumenteret kunne vi næppe ønske os et svar fra den tid, hvor oplysningerne viser sig at stemme på kryds og tværs. Gåde 3-11: Stenen er dateret til 800-830 - svarende til de omtalte 9 slægtled. De efterfølgende 9 gåder mangler ifølge nummereringen på stenen, men den enkle forklaring er, at disse 9 gåder må være de omtalte 9 slægtled - med Hrodolphus (Radulf) som det første led (Gåde 3), der vil besvare Gåde 2. Teksten går derfra i ring til forsidens unummererede første strofe, hvor faderen Varin står som nutidens niende genereration - Gåde 11. Resten af navnene er ukendte i dag, men det var de næppe dengang. Et avanceret svar kan antageligt findes ved at se på de usædvanlige +/x-tegn, som ikke allerede er benyttet til markering af kodeskift i runelinierne - dvs. de yderligere tegn i "indledningsstrofen" og Gåde 13's hjælpestrofe. Hvem finder vi i hjælpestrofen som første far blandt de 8 navne? Radulf! Gåde 3-10: Dekomponering af hjælpestrofens Alcuin-lignende matrix (klik på figur) mellem + og x i Gåde 13 (se stenens tekst nedenfor): 
+Radulfs søn? (Første linies fader) Valkars søn? Rukulfs søn? Hraiþulfs søn? Haruþs søn? HoislaRs søn? BirnaRs søn? Kunmunts søn? x Gåde 11: Ved afslutningen af forsiden går læsningen altså rundt til bagsidens hjælpestrofe og går videre i ring fra "x" tilbage til forsidens eneste "+" i den unummererede indledningsstrofe: + men Varin skrev, faderen, efter den döde sonen. Gåde 11 må i begge de to paralleller være knyttet til det nutidige slægtled Varin og hans døde søn, som runerne står efter ifølge stenens overskrift i denne strofe. Hvad kan stenen fortælle om ham? Vort umiddelbare spørgsmål går på hans død, og svaret i Gåde 12 er da også, at ”han lå på slagmarken” blandt 20 konger. Gåde 12: Jag säger det som det 12’te, var Gunns häst ser föda på slagfältet, där 20 konungar ligger. Gåde 12 er, hvor slagmarken lå. Svaret må være stenens eneste stednavn ”Siulunti”, som sandsynligvis er de frankiske annalers Sinlendi (Slesvig, som Ottar i 899 kaldte Sillende). Her kæmpede danskerne 810-815 internt og mod den kristne frankiske kejsers fremtrængen. Ifølge Annales Regni Francorum fik Godfred-sønnerne asyl i Sverige og kom i 813 tilbage med fremmede styrker - hvor Vämod kan have deltaget. De var i 815 4 sønner, og 4 vintre og 20 konger ville utvivlsomt kunne optælles inden for disse rammer. Siulunti kan dog også være Sjælland som vinterkvarter, hvor nogle af de interne opgør kan have fundet sted. Stenen må altså være rejst omkring 815 - dvs. midt i forskernes dateringsperiode, 15 år efter flytningen af Theodoriks statue og 11 år efter Alcuins død. Gåde 13: + (markerer muligvis Valhalla-kenning med udgangspunkt i tallene) Jag säger det som det 13’de, vilka 20 konungar satt på Siulunti 4 vintrar, med 4 namn, födda 4 bröder. + (markerer placeringen af 8 af navnene i de 9 manglende gåder, som utvivlsomt er placeret her fysisk som et gådeteknisk vildspor) 
ValkaR 5 Raþulf sönarHraiþulf 5 Rukulf sönar HoislaR 5 Haruþs sönar Kunmunt 5 BirnaR sönar x Nu folkminnet … helt … ainhuar ……. Gåde 13 er, hvilke 20 konger? Svaret i Gåde 14 må nødvendigvis være gruppenavnet "Igoldga", som kan betyde "Ingvaldingene" eller måske "Ynglingene". "Gunns häst" i Gåde 12 er en kenning for Valkyriens udvælgelse af Einherjarne og tallene i de to gåder er muligvis en kenning for Valhalla, som skal fortælle, at Vämod døde som en helt - en fuldstændig parallel til den gotlandske billedsten i Tjängvide (se ovenfor). Den samlede tekst i Rök-runer i Gåde 1-13 fortæller således i al sin enkelhed om Vämods død og fører hans slægt tilbage til de store heltes tid. Indholdet er altså i fuld overensstemmelse med stenens overskrift som en mindeindskrift, der har været afrundet i den ødelagte slutlinie. Derefter går teksten over til fortidig runeskrift og lønruner, når vi nærmer os forfædrenes guddommelige ophav. Guderne - (Kodet) Gåde 14 (Gammel 24-tegns futhark): Jag säger det folkminne, vem av Igoldga, som skyldes en hustrus offer. Gåde 14 er en slægtning, som er født ved en hustrus offer, og svaret i Gåde 15 er Odins bror Vilin (I Snorres Edda kaldet Magni [S.Aa.Nielsen]). Thors hustru Sif måtte (ligesom Biblens Sara, der fødte Isak i en alder af 90) yde det offer, at denne søn blev født ved siden af ægteskabet af en jættekvinde, så han kunne redde Thors liv [Hrungnir-myten]. Thor blev øjensynligt anset som slægtens stamfar. Gåde 15 (Kodet med "Cæsars ciffer"): Jag säger det folkminne, åt vilken kämpe en ättling er född. Vilen är det. Kunde krossa jätte. Vilen är det. N I T Gåde 15 er, hvem der var Vilins far, og svaret i Gåde 16 er ”Thor”. Også Sibi kan betyde Sifs ægtefælle, dvs. Thor. Det særligt kodede NIT er antageligt en ukendt besværgelsesformel, som markerer påkaldelsens start. Gåde 16 (Cifferkodet): Jag säger det folkminne: Thor | Sibi | Viets väktare | avlade | 90-årig Gåde 16 er mere usikker og falder uden for systematikken. Den har således intet spørgeord, da der ikke kan stå et svar bagved. Forfaderen Thor påkaldes som stenens beskytter - og måske også for at hjælpe Vämod. Hvis Odin (Valhallas og de magiske runers gud) på den tid blev anset som Thors og Sifs søn (se parallellen med 90 år efter Gåde 14), ville hans unævnelige navn hænge i luften til sidst. En raffineret slutpointe, men uden indflydelse på tolkningens systematik i øvrigt. De kodede runer i Gåde nr. 14-16 indrammer sammen med forskellige symboler Gåde 12-13, som indeholder de omtalte 1-3 kenninge om valkyrien, einherjar og Valhalla. Rammen gør antageligt disse kenninge til en bøn til guderne om at modtage sønnen som en helt i Valhalla - det mest åbenlyse formål bag et krypteret kunstværk af denne karakter til minde om en død søn. Historisk kontekst og konklusion Af karakter fremstår den imponerende sten efter Karl den Stores pres på Norden som et politisk monument, der skulle vise Varins gæster og undersåtter, at den kongelige slægt ikke stod tilbage for den frankiske kejser og hans kristne kultur, som i de år truede de hedenske nordiske konger - mindre end to årtier før Ansgar kom til Birka. En besvarelse, der bygger på så fjerne begivenheder og beretninger, kan naturligvis aldrig blive entydig, men den simple grundstruktur, den gennemførte systematik, den næsten fuldstændige forklaring og det sammenhængende og forudseelige budskab bag en alment anerkendt overflade af avanceret kodning giver særdeles god mening. Ingen anden af de utallige publicerede løsninger når tilnærmelsesvist frem til en sådan indre og ydre sammenhæng og fuldstændighed, og stenens selvbekræftende systematik lever til fulde op til sin samtids alcuinske tankegang. ---- Argumentation, systematik og referencer mv. fremgår af den uddybende engelske hovedartikel. Troels Brandt, 21/12 2009 Løsningen blev første gang publiceret i november 2004, og i august 2006 præsenteret i Götene i Sverige sammen med Bo Ralph's delvise fortolkningsforsøg på symposiet "Kult, Guld och Makt". Efterfølgende har fortolkningen ført til en systematisk forklaring på runeopsætningen.
|