Runer og runesten

Af Mads Kjeldsen, historiker · Opdateret 24. maj 2026

Runer er det ældste kendte skriftsystem hos de germanske folk, og i Norden brugte man dem i mere end tusind år til alt fra korte ejermærker til de store mindesmærker, vi kalder runesten. Ordet runer betyder oprindeligt noget i retning af 'hemmelighed' eller 'hvisken', og skriften har altid haft et skær af det mystiske over sig. På denne side kan du blive klogere på hvad runer egentlig er, hvordan runealfabetet udviklede sig, og hvorfor runesten som Jellingestenene stadig fascinerer os i dag. Se også vores oversigt over vikingetiden.

Hvad er runer?

Runer er bogstaverne i et skriftsystem, som blev brugt af germanske folkeslag fra omkring år 150 e.Kr. og frem til middelalderen, og i enkelte egne af Sverige helt op i 1800-tallet. I modsætning til det latinske alfabet er runetegnene bygget op af lige linjer og vinkler, hvilket gjorde dem lette at riste ind i træ, ben, metal og sten.

Man er ikke helt enige om, hvor runerne stammer fra, men de fleste forskere mener, at de er inspireret af det latinske eller etruskiske alfabet, som germanske folk stiftede bekendtskab med gennem handel og kontakt med Romerriget. Runerne blev derefter tilpasset til de germanske sprogs lyde.

Det ældre runealfabet

Det ældste runealfabet kaldes det ældre futhark, opkaldt efter dets første seks tegn: f, u, þ, a, r og k. Det bestod af 24 tegn og blev brugt i Norden og Nordeuropa fra ca. 150 til 800 e.Kr., altså i jernalderen og frem til begyndelsen af vikingetiden.

Indskrifter med det ældre futhark findes typisk på smykker, våben og spænder, og de er ofte korte: et navn, en ejermarkering eller en kort formular. Nogle af de tidligste danske runefund, som guldhornet fra Gallehus, er skrevet med netop dette alfabet.

Det yngre runealfabet og vikingetiden

Omkring år 800 blev det ældre futhark afløst af det yngre futhark, som kun havde 16 tegn. Det virker umiddelbart som en tilbagegang, men det skyldtes en sprogudvikling, hvor flere lyde blev slået sammen, så samme rune kunne dække flere lyde afhængigt af sammenhængen.

Det yngre futhark er den skrift, vikingerne brugte, og det er derfor langt de fleste danske runesten - herunder Jellingestenene - er ristet med disse 16 tegn. Alfabetet fandtes i to hovedvarianter: de mere formelle 'langkvistruner' og de simplere 'kortkvistruner', som var lettere og hurtigere at riste.

Hvad er runesten, og hvorfor blev de rejst?

En runesten er en sten med en indskrift i runer, som som oftest blev rejst til minde om en afdød person. Langt de fleste danske runesten stammer fra vikingetiden og den tidlige middelalder, cirka 900-1100 e.Kr., og de findes typisk langs veje, ved gravhøje eller nær broer og vadesteder, hvor mange mennesker ville se dem.

Indskrifterne følger ofte en fast formel: 'X rejste denne sten efter Y, sin far/bror/søn', men mange sten fortæller også om personens bedrifter, om rejser til fjerne lande eller om overgangen til kristendommen. Runesten fungerede derfor både som gravminde, statussymbol og et offentligt budskab til samtiden.

• Mindesmærker over familiemedlemmer
• Dokumentation af arv og ejerskab til jord
• Politiske budskaber fra magtfulde slægter og konger
• Vidnesbyrd om overgangen fra norrøn tro til kristendom

Jellingestenene - Danmarks mest berømte runesten

De to Jellingestenene i Jelling ved Vejle er uden sammenligning de mest berømte danske runesten. Den lille sten blev rejst af Kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyra omkring år 950, og den regnes for et af de ældste vidnesbyrd om det danske kongenavn.

Den store Jellingesten blev rejst omkring år 965 af Gorms søn, Harald Blåtand, til minde om begge hans forældre. Indskriften fortæller, at Harald vandt sig hele Danmark og Norge, og gjorde danerne kristne - hvilket gør stenen til en slags Danmarks dåbsattest. Stenen er desuden prydet med et af de tidligste billeder af Kristus i Norden, og den fremstår derfor som et bindeled mellem den gamle norrøne verden og den nye kristne tid.

Jellingestenene og det omkringliggende monumentområde med kongehøje og kirke er i dag optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Runernes betydning i dag

Runesten er nogle af vores vigtigste kilder til vikingetidens sprog, samfund og tro, fordi de - i modsætning til senere sagalitteratur - er samtidige nedskrifter. De giver et unikt indblik i navne, slægtsforhold, rejser og magtforhold i perioden.

I dag er runer også blevet et populærkulturelt fænomen og bruges ofte i film, spil og smykker, men det er værd at huske, at de historiske runer først og fremmest var et praktisk skriftsystem - ikke et magisk alfabet, selvom nogle indskrifter da også nævner beskyttende formularer.

Læs videre i vores hovedguide om vikingetiden, eller se nordisk mytologi og vikingeborge og monumenter.

Ofte stillede spørgsmål