Beskrivelse af bogens indhold:
Kongemordet
Danmarkshistoriens mest omtalte mord er uden tvivl det gådefulde mord på Erik Klipping, hvor Danmarks konge på bestialsk vis blev myrdet i Finderup Lade sydvest for Viborg. På det følgende Danehof blev marsken, Stig Andersen ”Hvide”, og otte andre adelsmænd dømt for mordet, hvorefter de som fredløse begyndte at hærge de danske kyster.
Mordet er en af de begivenheder i Danmarks historie, som har haft størst tiltrækningskraft på historikere og kunstnere. I århundreder accepterede man dommen, men spekulerede i de gådefulde omstændigheder. De sidste 75 år har de fleste historikere - med Erik Arup i spidsen - betegnet dommen som et justitsmord og efterlyst et motiv – og dermed har de gjort sagen til en gådefuld kriminalhistorie.
Desværre spurgte Arup kun om, hvorfor de, som kongen havde sat på magten, skulle myrde deres velynder - og kom frem til, at de ikke havde noget motiv. Havde han først spurgt om, hvorfor kongen måtte sætte sine modstandere på magten, var han antageligt kommet frem til et mere dækkende svar. Dette er uddybet yderligere i et særligt link
For både at genopfriske baggrunden og distancere sig fra nationalromantikken og den Arupske reaktion føres læseren hurtigt gennem en personlig, let karrikeret tolkning af forhistorien. Forløbet op til og efter mordet skildres derimod udførligt med citater fra de mange årbøger, aftaler, sagsakter og andre kilder. Heri inddrages også den unionslignende Landefred og de tyske alliancer, som historikeren Kai Hørby behandlede i sin disputats om Kristoffer-linien. Det afslører motivet til et skaktræk, der med gængs viden før mordet må have fremstået som logisk – i tidens brutale og kyniske stil. Accepterer man motivet, åbner det for den historisk set mest enkle løsning på mordgåden. Bogen bringer ikke nyt historisk stof frem, men kombinerer de kendte kilder på en ny måde. Det kan ikke bevises i dag, hvem der var skyldige, mon bogen påpeger den mest sandsynlige løsning.
Det kulturhistoriske spor
Siden har mordet gennem over 700 år - parallelt med den historiske faglitteratur - trukket sit eget kulturhistoriske spor i form af folkeviser, skuespil, romaner, ballet, malerier - ja selv en novelle og en opera, som nu er i den danske kulturkanon. Mange af dansk kulturs store navne som Adam Oehlenschläger, B.S. Ingemann, Chr. Winther, Carsten Hauch, Peter Heise/Chr. Richard, Bournonville, Otto Bache, Jens August Schade, Karen Blixen, Ebbe Kløvedal og Bjørn Nørgård har beskæftiget sig med facetter af dramaet.
Disse værkers tolkning af mordet gennemgås - uden stillingtagen til værkernes kunstneriske kvaliteter - med hovedvægt på den nationalromantiske tradition, som blev skabt af folkeviserne, Ingemann, 10 skuespil og operaen ”Drot og Marsk”, hvor omtalen på det nærmeste får karakter af en operafører. Det blev til en folkelig tradition om et æresdrab, som faghistorikernes reagerede på ved at gå i den modsatte grøft med en så grundig gennemtrawling af sagens kilder, at også andre - som bogens forfatter - nu har mulighed for at vurdere selve ”kriminalsagen”.
Politisk historie, kulturhistorie og mordhistorie som forskellige sider af samme sag.
Anmeldelser og udtalelser om bogen:
Historielærerforeningens blad "Noter" bragte 26/2 2009 en anmeldelse af bogen. Efter den obligatoriske indledning skriver anmelder bl.a.: "...jeg synes at det er fint at ikke-historikere blander sig i debatten om historiske emner. Vi historikere praler jo selv med at vi sætter spørgsmålstegn ved alt, men tør vi altid sætte spørgsmålstegn ved det som de store gamle (Erslev, Arup m.fl.) har skrevet?" Mere præcist kan en historiker vist ikke forventes at ramme en af forfatterens vigtigste pointer - jfr. ovenfor.
Anmelder har to kritikpunkter: En upædagogisk fremgangsmåde med placering af forskningsoversigten i indledningen, og at nogle vil savne en citatoversigt. Det sidste er vel et usædvanligt krav - men en god idé, som hermed realiseres. Citatoversigten vedhæftes som en pdf-fil, som kan udskrives, foldes og tilklippes til indstik i bogen.
Anmeldelsen er skrevet med henblik på historieundervisning, som ikke er sigtet med bogen, så historielærerens slutkonklusionen skal ikke anfægtes: "Kan bogen så bruges i ungdomsuddannelserne? Umiddelbart ville jeg sige nej, for vi har jo ikke tid til at gå så meget i dybden med noget emne. På den anden side skal der jo samarbejdes på kryds og tværs af fagene. Kan man ikke forestille sig at en vaks lærer og nogle ditto elever kunne få noget ud af at kombinere de historiske tekster, folkeviserne og måske noget af den skønlitteratur der omtales? Måske kunne man inddrage musikken (operaen) og billedkunsten." Forfatteren er enig i, at "Kongemordet i Finderup Lade" ikke kun handler om selve mordgåden. Den fortæller også om kongemordets spor gennem kulturhistorien - et spændende udtryk for dansk mentalitetshistorie, som også "kildekritikernes" reaktion var et resultat af. (Link til anmeldelsen).
Gyldendal-Uddannelse.dk har på Ebbe Kühles webside til grundbogen "Danmarks Historie i et globalt perspektiv" i afsnittet om middelalderens kilder følgende henvisning til bogen:
"Skal man ind i en nærmere undersøgelse af, hvem der slog Erik Klipping ihjel og hvorfor, er der brug for en bredere baggrund. En sådan kan man bl.a. få i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bd. 5, der omhandler tiden 1250-1400.
På nettet er der imidlertid også spændende hjemmesider om mordet. [To eksempler:] På www.konspirationsteorier.dk/toeren.htm ..., og på www.gedevasen.dk/finderup.html (og i en bog Troels Brandt: Kongemordet i Finderup Lade, 2008) argumenteres for, at de nyere danske historikere har uret: Marsk Stig og de andre dømte faktisk var morderne, og der lå politiske motiver bag mordet."
Dansk Bibliotekcenters lektør skriver bl.a.: "I denne bog opridses begivenhedsforløbet, så vidt det er kendt, og læseren får mulighed for selv at forholde sig til den viden, der pt. findes. Den henvender sig til specielt historisk interesserede. ... Den har interesse for den læser, der vil have et samlet overblik over kongemordet ... den interesserede amatør får en god læseoplevelse.". Bibliotekarens eneste forbehold om, at "Den indeholder ikke stof til faghistorikeren", er dementeret af historikerne selv ovenfor. (Link til udtalelsen)
|
Nyborg Slot, der som skueplads for Danehoffet spillede en væsentlig rolle i Erik Klippings historie.
|
|
Indholdsfortegnelse:
Et mord i skiftende belysning
Den traditionelle fortælling
Kildegrundlagets behandling
Kort om forskningshistorien
Kildegrundlag
Forhistorien
”Vikingekongerne”
Valdemars nedtur
Hviderne
Bengerds sønner
Tyskland og Danmark
Kongemordets historie
Erik Klipping og arvingerne
Marskens hustru
Håndfæstning, love og reformer
Den store fred
Valdemars oprør
Motivet
Mordet
Opgør og dom
Jens Grands sagsakter
Kongemagtens opløsning og samling
Alternativer
Det juridiske grundlag
Konklusion
|
Folkevisetraditionen
Den politiske vise (F-visen)
Hustru-visen (C-visen)
Den lange vise (A-visen)
Kongemordet og kunstnerne
De nationalromantiske forfattere
Operaen Drot og Marsk
1900-tallets forfattere
Billedkunsten
Traditionen
Stikordsregister
Kort over Danmark og Nordtyskland
Slægtsoversigter
Litteraturfortegnelse
|
|
